Når du have en ny hjemmeside er det ikke helt ligegyldigt hvilket system du vælger til den. Nogle webdesign systemer er nemmere og hurtigere at lave en ny hjemmeside i end andre. Nogle er hurtigere eller mere sikre mens andre har flere muligheder når det kom til skalering eller antal af udvidelser. Prisen er for mange også en vigtig faktor når du skal vælge webdesign software eller CMS system som det også kaldes. Men hvilke er det mest populære systemer når vi snakker webdesign software og teknologi her i 2020? Lad os tage et kig på et par af de mere populære CMS systemer når du skal ud og vælge et nyt system til din webshop eller hjemmeside.
Læs også: Ny hjemmeside eller webshop
WordPress til hjemmesider
Når vi snakker WordPress findes der 2 muligheder. Det ene er et hostet system på WordPress.com hvor de stiller server og software til rådighed. Du kan vælge en gratis version, hvor der så bliver vist reklamer på din hjemmeside og der vil være en del begrænsninger på CMS systemet. Dette er et glimrende sted at starte hvis du blot vil testet systemet og se om WordPress er et system som ejer sig til webdesign af din hjemmeside. Du kan også vælge en betalt version, hvor du får flere muligheder og funktioner. Her er det også muligt at tilkoble eget domænet og reklamerne er væk. Der er dog stadig en del begrænsninger på hvad du kan i forhold til den anden version af WordPress som du finder på WordPress.org.
Her kan du gratis downloade WordPress cms webdesign softwaren og installere denne på et webhotel eller server du har adgang til.
Fordelen ved denne version af WordPress er at det er gratis, og det er nemt at komme i gang med at bruge. Jeg vil gå så vidt at sige at det faktisk et mit favorit system til at lave webdesign og webshops i.
Det er relativt nemt at modificere og tilpasse så det passer til dit behov og der er flere muligheder for udvidelser end i noget andet system.
Ulempen er at nogle temaer godt kan blive ret langsomme at arbejde med i takt med at størrelsen på din hjemmeside stiger. Men til størstedelen af hjemmesider vil dette CMS system være rigtig godt.
Og med en udvidelse som WooCommerce kan du nemt få webshop funktionalitet på din WordPress hjemmeside. Snakker vi SEO optimering og læsbarhed for søgemaskiner, så er WordPress også et rigtig godt system.
Læs mere: Hvad er SEO?
Wix
Et andet system som bliver mere og mere populært er Wix. Grunden til dette er at Wix er hurtigt og rigtig nemt at komme i gang med. Deres onpage webdesign builder er ret nem at bruge, og gør at selv folk uden nogen som helst erfaring hurtigt kan få banket en hjemmeside på benene.
Wix er gratis at bruge hvis du kan leve med der vises reklamer (men hvem kan det?) og igen som med WordPress.com får du flere muligheder hvis du betaler for det.
Jeg har lavet nogle hjemmesider i Wix og er bestemt ikke imponeret over systemet hvis det er til professionel brug. Til en privat blog eller hjemmeside er det faktisk et ganske udmærket system, men så snart det skal være lidt mere seriøst begynder det at halte. Wix er blevet betydelig bedre over de senere år, og jeg tænker at de inden for en overskuelig fremtid faktisk bliver en seriøs konkurrent til WordPress, også til mere professionelle systemer. Snakker vi SEO optimering, så er dette heller ikke lige det mest optimale webdesign system.
Læs mere: Webdesign muligheder til hjemmesider
Gator Builder
HostGator et af de større webhosting firmaer har også udviklet deres egen webdesign software som du kan bruge når du har webhotel hos dem. Jeg har kun kortvarig prøvet dette system og har ikke meget godt at sige om det. Det skulle lige være at der som standard medfølger en række templates som du kan tage udgangspunkt og relativt hurtigt få en pæn hjemmeside stablet på benene. Med mindre du selvfølgelig har en del rettelser til designet eller ønsker specielle funktioner.
Simply Website builder
UnoEuro eller Simply som de hedder nu om dage tilbyder også en website builder til folk der benytter deres webhotel. Jeg har lavet et par hjemmesider i deres system og syntes det er skrækkeligt at arbejde med. Det er nok det system her på listen som jeg mindst kan lide. Faktisk vil jeg nærmest hellere kode hele siden i ren HTML/CSS frem for at bruge simplys webdesign system.
Joomla
Et andet populært CMS system til at lave hjemmesider og webshops er Joomla. Det minder en del om WordPress og giver dig gode muligheder for at lave et webdesign der passer perfekt til dit behov. Personligt syntes jeg det er en smule sværere at bruge en WordPress og har ikke helt så mange muligheder. Det kan dog til tider være mere sikkert og hurtigere at benytte. Og har som WordPress også masser af udvidelses muligheder. Ikke et dårligt system og mange som har en Joomla hjemmeside er som regel også ret tilfreds med den.
Det var et par af de mange muligheder der når vi snakker webdesign, af disse på listen her vil jeg i de fleste tilfælde vælge WordPress og et godt webhotel hvis det er til andet end en privat blog eller mindre hjemmeside.