Et af de mest populære træningsredskaber til aktive unge er de nye oppustelige gymnastikmåtter kaldet Airtracks. En Airtrack hjælper med at få lidt ekstra højde på dine spring, og sørger samtidigt for at du lander rimeligt blødt hvis springet fejler. Desværre er der et stort problem ved disse Airtracks, nemlig at langt størstedelen af dem er fyldt med giftig kemi.
Alle Airtracks er fremstillet af PVC plast, et materiale som normalt er hårdt, men som kan blødgøres ved at tilsætte forskellige typer af Ftalater.
Problemet her at bare at langt størstedelen af de Ftalater der bruges til at blødgøre plastikken er mistænkt for at være giftige og hormon forstyrrende. Lad os starte med at se lidt nærmere på hvor disse skadelige Ftalater også typisk benyttes.
Læs mere: Gymnastikudstyr er fyldt med giftig kemi
Hvor anvendes ftalater i daglig dagen?
Ftalater findes ofte i en lang række forskellige blødgjorte plast-, gummi- og skummaterialer som vi i stor stil bruger here i Danmark.
Det kan være inden for forbrugerprodukter, møbler og medicinsk udstyr. Ftalater anvendes primært i PVC plast, da PVC plast uden disse ftalater jo er et hårdt materiale. Du finder typisk Ftalater i produkter som:
- Vinylgulve
- Plastduge/dækservietter
- Slanger/haveslanger
- Sko
- Luftmadrasser
- Badeforhæng
- Ledninger/kabler
- Fugemasser
- Sportsudstyr (herunder Airtracks)
- Presenninger
- Legetøj til dyr
Egenskaber ved ftalater
Phthalatestere er dialkyl- eller alkylarylestere af phthalsyre (også kaldet 1,2-benzendicarboxylsyre, ikke at forveksle med de strukturelt isomere terephthalsyre eller isophthalsyre); navnet “phthalat” stammer fra phthalsyre, som selv stammer fra ordet “naphthalen”. Når de tilsættes til plast, gør phthalater det muligt for de lange polyvinylmolekyler at glide mod hinanden. Ftalaterne har en klar sirupsagtig flydende konsistens og har en lav vandopløselighed, en høj olieopløselighed og en lav flygtighed. Den polære carboxylgruppe bidrager kun i ringe grad til phthalaternes fysiske egenskaber, undtagen når R og R’ er meget små (f.eks. ethyl- eller methylgrupper). Phthalater er farveløse, lugtfri væsker, der fremstilles ved at lade phthalsyreanhydrid reagere med en passende alkohol (som normalt med 6-13 kulstofatomer).
Læs mere: Advokat i kampen mod giftig kemi i legetøj
Den mekanisme, hvormed phthalater og beslægtede forbindelser bevirker blødgøring af polære polymerer, har været genstand for intense undersøgelser siden 1960’erne. Der er tale om polære vekselvirkninger mellem phthalatmolekylets polære centre (C=O-funktionaliteten) og de positivt ladede områder af vinylkæden, som typisk befinder sig på kulstofatomet i kulstof-chlorbindingen. For at dette kan ske, skal polymeren opvarmes i tilstedeværelse af blødgøringsmidlet, først over polymerens Tg og derefter til smeltetilstand. Dette gør det muligt at danne en tæt blanding af polymer og blødgøringsmiddel, og at disse interaktioner kan finde sted. Når de afkøles, forbliver disse vekselvirkninger, og netværket af PVC-kæder kan ikke omdannes (som det er tilfældet i uplastificeret PVC, eller PVC-U). Ftalatets alkylkæder skærmer derefter også PVC-kæderne fra hinanden. De blandes i plastartiklen som følge af fremstillingsprocessen.
Da de ikke er kemisk bundet til værtsplastmaterialet, frigøres ftalater fra plastartiklen på en forholdsvis skånsom måde. De kan f.eks. fjernes ved opvarmning eller ved ekstraktion med organiske opløsningsmidler.
Hvorfor er det farligt med ftalater?
En række af de mere problematiske ftalater kan skade vores forplantningsevne og mange af dem er også hormonforstyrrende for mennesker (bl.a. DEHP, DBP, DIBP og BBP) samt i miljøet (DEHP).
Ftalaterne afgives fra plastikken over tid. F.eks. kan der ved direkte hudkontakt overføres ftalater som efterfølgende kan optages af huden.
Ftalater kan også afgives fra produkter og binde sig til overflader i dit hjem og til støvpartikler i hjemmet. Dermed kan de nemt spredes i miljøet og fødekæderne, og hvor de efterfølgende indåndes eller indtages.
Groft sagt kan man sige at ftalaterne fordamper fra plastik produkterne og ender i dit indeklima, hvor du efterfølgende bliver udsat for dem gennem støv og andre små partikler. De kan også optages gennem huden, når de er i luften.
Det er typisk ikke udsættelsen af det enkelte ftalat, der nødvendigvis udgør en sundhedsrisiko, men mere den samlede effekt af uønskede stoffer, som du kan blive udsat for i hverdagen.
I USA skønner man at over 100.000 dødsfald om året er relateret til ftalater.
Læs mere: Er Airtracks en sund sport?
Hvordan undgår du giftig kemi i din Airtrack?
Vil du gerne undgå at få disse skadelige ftalater ind i dit hjem, så bør du sikre dig at den Airtrack du køber ikke er fremstillet ved brug af nogle de forbudte ftalater. Desværre er langt de fleste det, og der er alt for lidt kontrol inden for dette område.
Prisen for at fremstille giftfrie Airtracks er noget højere, og derfor kan du være helt sikker på at de helt billige modeller bestemt ikke er ftalatfri. De mærker (som f.eks. Danske Gymplay) der har fokus på giftfri produkter, skriver det også tydeligt på deres hjemmeside. Så står det ikke direkte på den Airtrack du ovevejer at købe, at den er ftalatfri, så kan du være helt sikker på at det er den ikke. Så hellere vælg en anden model i stedet.
